DK

Transforming spaces

EURODAN & VELUX

Se video

Hvordan skaber man fremtidens hjem?

Eurodan-huse og VELUX viser vejen

I Funder ved Silkeborg har eurodan-huse opført seks unikke hjem – hver med sit eget arkitektoniske udtryk, materialevalg og stemning. Her er intet overladt til tilfældighederne. Hvert hus er et bud på, hvordan fremtidens bolig kan se ud – med moderne løsninger og gennemtænkte detaljer, skabt til det liv, der leves i dag og i morgen.

 




Fælles for dem alle er det indbydende dagslys. I tæt samarbejde med VELUX er ovenlyset integreret som en aktiv del af arkitekturen – ikke som en tilføjelse, men som en grundlæggende del af oplevelsen og atmosfæren. Store ovenlysvinduer lukker lyset ind og skaber rum, der føles større og mere levende.

Her oplever man mødet mellem moderne æstetik, rart indeklima og funktionalitet i en helhed, som man både kan se, mærke og trives i.

_BRO0045_663

 

_BRO0096_680

 

Et partnerskab drevet af dagslys

VELUX og eurodan-huse har gennem mange år arbejdet tæt sammen med et klart fælles mål: at skabe moderne hjem med masser af dagslys, et sundt indeklima og arkitektonisk kvalitet.
I Funder er samarbejdet blevet løftet til et nyt niveau, for her har arkitekter fra begge virksomheder i fællesskab planlagt placeringen af ovenlysvinduer i hvert enkelt hus – med fokus på optimalt lysindfald, effektiv ventilation og en stærk rumoplevelse.

 

 


”Vi oplever, at ønsket om naturligt lys kun vokser – især i køkken-alrum, hvor familien samles, og som en nyere tendens også på badeværelset,” fortæller direktør for eurodan-huse, Thomas Dahl.

”Her bidrager ovenlys til en følelse af wellness og løfter rummet – det handler ikke kun om funktionalitet, men om stemningen. Det gør en mærkbar forskel, når et rum føles åbent, roligt og rart at opholde sig i.”

_BRO0066_667

 

_BRO0180_702

 

Husene i Funder er udstyret med solcelledrevne og elektriske VELUX ovenlysvinduer, der automatisk tilpasser sig efter indeklimaets behov. Det sikrer en behagelig temperatur dagen igennem – og giver mulighed for at lukke masser af dagslys ind uden at gå på kompromis med komforten.

Vores kunder er vilde med den wow-effekt, ovenlyset skaber,” fortæller Thomas Dahl. “Især i soveværelserne, hvor man kan ligge og nyde stjernehimlen direkte fra sengen.

_BRO0079_674

 

_BRO0119_685

 

Fremtidens standarder – allerede i dag

Husene i Funder er ikke blot til udstilling – de er bygget med fremtiden for øje. Eurodan-huse har udnyttet projektet som en platform til at afprøve nye løsninger, der imødekommer de kommende krav i bygningsreglementet. Det gælder både materialer, teknologi og energimæssige standarder.

Her har VELUX været en central sparringspartner – med indsigt, produkter og rådgivning, der har gjort det muligt at tænke både innovativt og langsigtet.

 

 


”Vi tog en strategisk beslutning om at tænke fremad,” fortæller direktør Thomas Dahl.

”Sammen med vores leverandører – heriblandt VELUX – har vi skabt hjem, der allerede i dag lever op til fremtidens forventninger.”

DJI_0269

 

DJI_0217

 

Mellem funktion og følelse

Hos eurodan-huse bygger man med udgangspunkt i virkeligheden. Til førstegangskøberen med store drømme. Til den voksende familie med behov for plads. Og til det modne par, der værdsætter komfort, ro og gennemført kvalitet.

Fælles for alle hjem er ønsket om funktionalitet, holdbarhed og æstetik – og om at skabe rum, der fungerer i hverdagen, men også rummer livets store øjeblikke.

Her spiller VELUX en afgørende rolle. For når dagslyset strømmer ind, ændrer rummet karakter. Det bliver et sted, man har lyst til at opholde sig – ikke bare praktisk, men behageligt. Et sted, hvor funktion og følelse mødes.

_BRO0197_706

 

_BRO0212_712

 

Om eurodan-huse

Eurodan-huse er et dansk, familieejet byggefirma grundlagt i 1978. Siden da har virksomheden opført over 14.000 huse i hele Danmark og opbygget en solid erfaring, der hver dag kommer nye kunder til gavn.

Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af gennemprøvede hustyper, som tilpasses den enkelte families ønsker og behov. Fokus er på høj kvalitet, gennemtænkte planløsninger, tidløs arkitektur og god gensalgsværdi – vigtige elementer i en tryg og langsigtet investering.

Besøg hjemmeside: www.eurodan-huse.dk

Eurodan-huse råder over egne arkitekter, byggerådgivere og byggeledere og samarbejder med nøje udvalgte leverandører. Hvert hus opføres direkte på kundens grund uden præfabrikerede elementer.

Tryghed er en kerneværdi: Kunden betaler først ved nøgleoverdragelse. Ingen udbetaling. Ingen ratebetalinger. Kun én samlet betaling – når huset står klar.

eurodan-huse_logo_sort-1400x252

 

Søger du inspiration til, hvordan dit næste byggeprojekt kan få et værdifuldt løft med ovenlysvinduer?

 

Så lad os tage en snak om, hvordan unikt design, grønne løsninger og stærk markedsføring kan hjælpe os med at skabe elegante og bæredygtige hjem sammen.

 

Med venlig hilsen,

Helena Pešková
Professional Housebuilders, VELUX Nordic

Andre cases der
kunne være relevante