Transforming spaces
Skanlux har stor erfaring med at skabe skræddersyede sommerhusløsninger, hvor naturmaterialer og bæredygtighed går hånd i hånd med funktionalitet og helhedsorienterede arbejdsprocesser. I dette projekt samarbejdede virksomhedens arkitekter med rådgivere fra VELUX for at opfylde ønsket om et sommerhus, der både harmonerer med Hornbæks grønne omgivelser og bringer naturen ind gennem et gennemtænkt dagslysdesign.
Når vi rådgiver vores kunder, fremhæver vi altid VELUX ovenlysvinduer. De skaber en ægte ‘wow’-effekt og løfter komforten i hjemmet markant.
Søren Rowlandson Milo, salgsdirektør, Skanlux
I designprocessen havde Skanlux ansvaret for at skabe en helhedsløsning, hvor udearealerne og køkkenalrummet forbindes og fungerer som en naturlig forlængelse af hinanden. Husejernes ønske om et åbent og fleksibelt rum, der både indbyder til socialt samvær og prioriterer et sundt indeklima, var i centrum gennem hele projektet.
Det er utrolig dejligt at arbejde i dagslys – uden ville det have været meget mørkt. Det har helt klart betydet, at man får den samlede oplevelse af, at ude og inde smelter sammen, og at der er højt til loftet – helt op til himlen.
Mette, husejer
Skanlux installerede VELUX ovenlysvinduer med gardiner, samt indeklimakontrollen VELUX Active, der sikrer maksimal udnyttelse af dagslyset og automatisk regulerer både temperatur og luftkvalitet. I kombination med store foldedøre, der forbinder terrasserne med køkkenalrummet, skaber løsningen en lys og behagelig atmosfære. Ovenlysvinduerne kan nemt styres via en app, hvilket gør dem brugervenlige og samtidig forenkler dele af sommerhusets vedligeholdelse.
Vi har fået ovenlysvinduer, fordi vi gerne vil have så meget dagslys ind som muligt. Men der er selvfølgelig tidspunkter på dagen, hvor solen står direkte ind – og dér er det rart at kunne rulle et gardin ned. At det ovenikøbet kan styres via en app, er jo bare super luksus.
Mads, husejer
Skanlux’ skræddersyede koncept gav husejerne præcis det sommerhus, de havde ønsket sig: et hjem, der kombinerer dagslys, natur og smart rumoptimering. Løsningen sikrede et sundt indeklima med optimal temperatur og luftkvalitet – noget der var essentielt for husejerne for at undgå mados, overophedede rum ved sociale sammenkomster og de store skift mellem varme og kolde dage. Automatiseringen bidrog til øget komfort og glæde, især fordi de havde tilpasset appen til deres specifikke behov. Det sparede dem værdifuld tid, som i stedet kunne bruges med familie og venner.
Når vi sælger huse, bruger vi huse som Mads og Mettes hus, hvor der er installeret VELUX vinduer. Det gør det noget nemmere for folk at se og mærke effekten af bl.a. VELUX Active, hvor man kan se, at komforten bliver bedre.
Søren Rowlandson Milo, Salgsdirektør, Skanlux
Skanlux arbejder tæt sammen med leverandører, der deler deres bæredygtige tilgang, og tilbyder energivenlige løsninger, der sikrer både komfort og tryghed i hvert projekt.
Så lad os tage en snak om, hvordan unikt design, grønne løsninger og stærk markedsføring kan hjælpe os med at skabe elegante og bæredygtige hjem sammen.
Helena Pešková
Professional Housebuilders, VELUX Nordic